Konferencestole / Session Konferencestol
Session Konferencestol
Designet gør Session fra Magnus Olesen til et oplagt valg i forbindelse med modernisering og restaurering af klassiske bygninger men også til nybyggeri, hvor enkel, klassisk indretning er vægtet. Anvendelsesområderne spænder vidt, fra lobbys og møderum til venteområder og receptioner.
Stolen er stabelbar og fås i massiv træ med polstret rygstøtte og løs sædehynde. Den løse hynde kan vendes, hvilket fordeler slid på sædet og sikrer en større stabelhøjde. Sædets glatte træunderside mindsker trykmærker i polstringen v/stabling, og den vendbare hynde har en kraftig polstring, gemt i sæderammen, som sikrer en høj siddekomfort.
Session produceres i massiv ahorn, bøg, eg, kirsebær eller sortmalet m/soft touch effekt. Til stolen fås også et mellembord, koblingsbeslag og sædepude m/aftageligt betræk.
Design: Busk + Hertzog






